Påfuglen fra Hørby

Ilse Larsen bor dybt ude på landet i et gårdkollektiv med sin far, sin bror og en kammerat - og hun maler, så farverne danser over lærredet

Marianne D. Cornett og Peter Broen
Ilse Larsen i en tænksom stund - men nuancerne og farverne er aldrig langt væk. I baggrunden "Påfuglen" -som i virkeligheden minder meget om Ilse, der selv er en glødende og farverig person.
Sæby 26. november 2014 08:37

SÆBY: ”Tud venligst i hornet, når du kommer” - står der på skiltet i vinduet, da jeg svinger ind på gårdspladsen på Ådalsvej 32.

Jeg tuder nu ikke - det synes jeg ikke rigtig, jeg nænner.

Da jeg banker på døren er der ingen, der svarer, men da jeg tager i dørhåndtaget, bliver døren indefra åbnet - og en venlig mand viser mig ind.

Øjeblikket efter er det Ilse Larsen selv, der tager imod. Maleren, der bor helt derude, hvor jeg troede, Hørby for længst var et overstået kapitel.

- Jeg har rødder i en kreativ familie. Da jeg var barn tegnede jeg rigtig meget. Jeg kunne sidde en hel dag alene og lade fantasien få frit løb med saks, farver, blyant og papir. Min barndom tilbragte jeg i dejlige naturomgivelser ved Vejle fjord med adgang til skov og strand. Det har helt sikkert været med til at stimulere mine kreative evner, fortæller Ilse Larsen.

De er da også dér, hun henter en meget stor del af inspirationen fra i dag. Men kreativ har hun vist sig at være, også når det ikke drejede sig om kunst.

Musikkens verden

Både som barn og ung spillede hun musik, så det var en lyst.

- Efter at jeg havde plaget meget, fik jeg et klaver, da jeg var ni år gammel - og så spillede til jeg var 25 år. Jeg holdt op, da jeg fik muskel og ledsmerter. Men jeg spillede meget intenst fra jeg var 17 til 22 år, hvor jeg øvede fire timer dagligt. I huset i Norge var der én af bofællerne, der spillede fløjte, så vi underholdt de andre med klassisk musik, siger hun.

Restauratør i Norge

Hun har brugt det kreative gen i rigtig mange sammenhænge.

- I ti år arbejdede jeg som restauratør i Norge i forskellige fjeldstuer - sammen med medlemmerne af et bofællesskab. Her udfoldede jeg mine kreative evner ved at lave masser af lækre retter. VI fik nemlig tit besøg af store selskaber, f.eks. våbenfabrikker med udenlandske gæster fra f.eks. Saudi Arabien. Og mange gæster fra ambassaden, der var godt vant. Så jeg fik lejlighed til at sætte fantasien på overarbejde og være rigtig kreativ og lege madkunstner, hvilket var meget inspirerende, siger Ilse Larsen.

Da hun vendte tilbage til Danmark tog de kreative evner endnu en drejning.

Dameskrædder

- Jeg elsker jo at skabe, hele den proces der er i at få tanker og idéer, og så lade dem udmønte sig i noget konkret er en fantastisk oplevelse. Derfor tog jeg også en skrædderuddannelse på Alexandra Skolen for Skrædderi og Konfektion. Hér fik jeg rig lejlighed til at designe og sy unika-beklædning til private kunder. Det holdt jeg også meget af. Efter at jeg havde afsluttet uddannelsen, havde jeg også en del private kunder herhjemme, fortæller hun.

Fibromyalgi

I 2009 fik hun konstateret fibromyalgi - en reumatologisk sygdom, der er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed. Og så var det pludselig slut med at arbejde som dameskrædder og skabe smukke kreationer, der kunne tages på. Alligevel valgte Ilse Larsen ikke at give op.

- Jeg har et ret optimistisk livssyn og en meget stærk vilje, så jeg har kæmpet mig op og har masser af livsindhold og glæde i hverdagen. Jeg giver ikke sådan op. Det er jo et valg, man tager. Det værste jeg ved hos folk er i øvrigt snæversyn, smålighed, jalousi, misundelse og fordømmelse. Den slags mennesker sejler jeg langt udenom, siger Ilse Larsen - der gør meget for at bevare en human og holistisk indfaldsvinkel til hverdagens hændelser.

- Jeg er grundlæggende åben og tillidsfuld. Og jeg tror altid, vi har noget at lære af hinanden - uanset, om det kan føles ubehageligt på det tidspunkt, det sker. Vores erfaringer på godt og ondt er jo med til at forme vores karakter og viden om livet, siger Ilse Larsen.

Om det gode og det onde

Når hun læser bøger, og det gør hun, er der én bog, hun altid vender tilbage til - nemlig ”Ringenes herre”-trilogien af Tolkien.

- En god bog får mig til at tænke mig om en ekstra gang, rører mine følelser og får mig til le - eller græde. Jeg er meget fascineret af Tolkiens mytologi og selve kampen mellem det gode og det onde. I bøgerne er det en fantasi-verden - men jeg ser det som et blik på virkeligheden til alle tider. For mennesket har virkelig valget mellem det gode og det onde, hver eneste dag. Og det er op til os at vælge rigtigt, så det onde ikke får overtaget. Vi har nemlig alle begge sider i os, mener hun.

De højere magter

Det kan godt lyde lidt højstemt - og hun har da også en mening om, hvordan hun forholder sig til Gud.

- Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det Gud - det er jo ganske individuelt, hvad man kalder det. Jeg tror på en højere styrelse og jeg er altid åben over for, hvad jeg skal gøre i en given situation. Og jeg handler altid efter de indskydelser jeg får. Jeg tænker selvfølgelig tingene igennem, men det kan som regel ikke altid klares med logik. Heldigvis har jeg altid en meget stærk mavefornemmelse af, hvad jeg skal gøre - og hvad der er rigtigt og forkert. Og den lytter jeg til, fortæller Ilse Larsen.

Den tyske violinist...

Når det gælder musikken, der kommer ud af radio, cd-afspiller eller koncertsalen, er hun næsten til det hele.

- Jeg kan lide både pop, rock og klassisk musik. Men jeg vender altid til bage til Beethovens violinkoncert. Den rører mig på en ganske særlig måde. Den violinkoncert er for det første meget smuk - og da jeg hørte den første gang for nok 20 år siden, var jeg alene inde i Symfonien i Aalborg. En meget flot tysk, mandlig violinist spillede solopartiet på en Stradivarius. Det hele gik op i en højere enhed. Jeg husker stadig, hvordan hårene rejste sig i nakken og jeg fik tårer i øjnene, samtidig med at en lykkefølelse bredte sig og varmede sjæl og krop. Hver gang jeg hører den igen, får jeg måske ikke helt den samme oplevelse, men alligevel - måske mangler den smukke violinist, smiler hun.

Fibromyalgien er ikke en sygdom, der kan kureres - men for Ilse er det heller ikke en sygdom, hun dyrker. Og det betyder, at hverdagen ikke skal være kedelig.

Maleriet

- Jeg er egentlig først begyndt at male for alvor i 2012, men det beriger virkelig mit liv meget. Jeg tror på, at det er en tid og et sted for alt, og derfor var det netop tiden at begynde for to år siden. For mig er det at have mulighed for at udfolde sig på lærredet med farve og pensel noget, som virkelig tænder mit hjerte. Samtidig finder jeg stor ro med arbejdet - og hér kan jeg også få frit afløb for alle mine kreative idéer. At jeg så bor lige midt i naturen er endnu et plus. Her er så smukt, at man næsten ikke kan lade være med at blive positivt påvirket af det, siger hun.

Livet er mit eget ansvar...

I det hele taget fremstår hun som et menneske i harmoni med sig selv - fyldt med glæde og tilfredshed. Måske fordi hun virkelig har fået det, ganske som hun ville have det.

- Man skaber i meget stor udstrækning sin egen tilværelse - sådan ser jeg i hvert fald på det. Det er et ansvar, man tager på sig. Derfor tror jeg, mit liv er blevet godt. Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg egentlig ikke foretage grundlæggende ændringer. Jeg synes, jeg har haft - og har - et meget spændende og givende liv. Jeg har prøvet lidt af hvert og er blevet meget klog på livet. Skulle jeg ønske én ting var det, at jeg måske var begyndt at male noget før. Men jeg er overbevist om at tingene kommer i den rækkefølge, der er bedst. Jeg håber da også, at jeg har bragt solskin og glæde ind i mine medmenneskers liv. Og så er jeg rigtig taknemmelig for, at det er lykkedes mig at bevare mit positive livssyn igennem alle trængslerne, slutter Ilse Larsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...