Fjerritslev

Påsatte brande: Politi kigger på flere personer

Tip fra borgere er altafgørende for efterforskningen af påsatte brande i jammerbugt

Arkivfoto: Jan Pedersen
Arkivfoto: Jan Pedersen

Opdateret 03. oktober 2017 kl. 09:50

FJERRITSLEV: De påsatte brande i Fjerritslev-området fortsætter, og nu tyder mere og mere på, at der er tale om flere gerningsmænd med hver deres fremgangsmåde. Politiet har ikke nogen konkrete mistænkte, men flere personer er interessante i efterforskningen.

Torsdag aften brændte det tre steder - først i containere i Fjerritslev by og senere en lade med halm. Nordjyllands Politi formoder også, at disse brande er påsatte.

Siden starten af oktober er der blevet sat ild 15 gange i en radius på omkring 10 kilometer fra Fjerritslev.

I begyndelsen var det stråtækte sommerhuse eller halm i lader, der primært blev sat ild til, men de seneste tre uger er flere containere også brændt. Det forstærker politiets formodning om, at der er flere gerningsmænd på spil.

- Jeg tror, der er flere gerningsmænd på spil. Brandene er i hvert fald meget forskellige, siger politikommissær Henrik Staal.

Svær efterforskning

Politiet har haft ekstra patruljering i området, siden brandene begyndte, og lokalbefolkningen er meget årvågne. Det kan mærkes hos politiet, hvor det er strømmet ind med tips.

Selvom den omfattende efterforskning endnu ikke har ført til konkrete mistænkte, så har politiet flere personer i kikkerten.

- På baggrund af de mange henvendelser, vi heldigvis har fået, er der flere personer, vi nu kigger på, siger politikommissær Henrik Staal der understreger, at tips fra borgerne er altafgørende for efterforskningen.

Stor efterforskning

For det store antal brande og flere gerningsmænd gør efterforskningen ekstra svær og omfattende, forklarer Henrik Staal.

- Når vi har så mange brande og får så mange tip, så er efterforskningen meget stor. Derudover er der stort set ingen tekniske spor efter disse brande, siger han.

Udfordringen for politiets teknikere, når det er halm der brænder er nemlig, at det brænder helt væk. I modsætning til f.eks. et hus, hvor der ofte vil være vægge eller lidt gulv tilbage, så forsvinder sporene helt, når halmen brænder væk, forklarer Henrik Staal.

Der er heller ikke meget at hente uden for brandstederne, for selvom der måtte være fodspor eller hjulspor efter biler, så risikerer de også at blive ødelagt i forbindelse med slukningsarbejdet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden