Kulturpolitik

Påske hos VUC

Kulturudvalgets formand åbner udstilling med 22 kunstnere

Steffen Kindt er en af de mange udstillere på Hjørring Påskeudstilling.
Steffen Kindt er en af de mange udstillere på Hjørring Påskeudstilling.

HJØRRING: Formanden for Hjørrings kulturudvalg, Sven Bertelsen (UP), åbner skærtorsdag klokken 10.30 Hjørring Påskeudstilling, der er hængt op i VUC’s lokaler på Skolevangen.

Danny Winther og Markus Brasholt tog i 2011 initiativ til udstillingen, fordi de mente, at der manglede en påskeudstilling i Hjørring. De havde ret, for i løbet af få år er udstillingen blevet en af de største påskeudstillinger i landsdelen.

- De mange besøgende gør det muligt at tiltrække dygtige kunstnere fra hele landet, siger Markus Brasholt.

I år er der 22 kunstnere med. De viser værker indenfor billedkunst, foto, keramik, glas, sten, træ og smykker. Galleri Nord fra Frederikshavn kommer med en særudstilling.

Skærtorsdag holder Erling Christensen vinsmagning på Skolevangen og under udstillingen er der en café, hvor man kan købe kaffe og lækkerier.

Der er åbent skærtorsdag til søndag fra 10 til 17.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden