Sport

Paddy K: Viser at vi er et godt hold

Patrick Kristensen glædede sig over genrejsningen mod Viborg FF

Det var en stor forløsning for hele AaB-holdet at komme tilbage på sejrssporet. Foto: Nicolas Cho Meier
Det var en stor forløsning for hele AaB-holdet at komme tilbage på sejrssporet. Foto: Nicolas Cho Meier Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

Opdateret 23. september 2016 kl. 09:43

AALBORG: Efter den sløje præstation mod Lyngby skulle AaB’erne genrejse sig, og det gjorde de torsdag aften med en 1-0-sejr over Viborg FF.

- Efter to nederlag så er det dejligt at få tre point igen. Hvad der gik galt mod Lyngby, har vi haft svært ved at konkludere på, men vi blev enige om, at vi ikke kunne spille så dårligt en kamp igen. Så vi havde noget, vi skulle ud at revanchere, og på hjemmebane skulle vi vise, at det var en enlig svale, og det synes jeg vi formår i dag, siger Patrick Kristensen efter kampen.

AaB’s defensiv var udsat for en del kritik efter Lyngby-nederlaget, men Patrick Kristensen og co. rejste sig, og backen tager flere ting med til næste kamp mod Silkeborg på mandag.

- Vi går ind og leverer en god præstation men har tabt to kampe op til den her og er måske lidt ramt på selvtilliden, men vi går ind og viser, at vi er et godt hold, når det kører for os, og det skal vi tage med. Det er en arbejdssejr i dag. Det kan godt være, at vi spiller godt i perioder, men jeg synes først og fremmest, at vi arbejder os til sejren i dag.

Med sejren indtager AaB i øjeblikket 4. pladsen i Superligaen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden