EMNER

Pæne poter på podiet

Kanp 200 hunde blev bedømt på udstilling i Nørager

Frihed under ansvar. Det kan hunde også lære, selv om de kan føle sig svært fristet til at hoppe ned til en snak med en kollega på hundeudstillingen.
Frihed under ansvar. Det kan hunde også lære, selv om de kan føle sig svært fristet til at hoppe ned til en snak med en kollega på hundeudstillingen.

Den ene var mest til at tumle rundt i sneen. Den anden mest til at ligge lunt på sin menneskemors mave. Indendørs. Modsætningerne sad ved siden af hinanden, da Dansk Kennel Klub holdt bedømmelse for knap 200 hunde tilhørende ikke færre end 50 yderst forskellige racer. Men begge kunne som mange af menneskene nyde, at det her var en bedømmelse og ikke en egentlig konkurrence. Så kunne der gå mere afslapning og samvær i den. Whitney hed hyggehunden, der lå trygt og roligt i sin mors favn. Den tre-årige Shetland Sheepdog - bedre kendt som mini-collie - var lige blevet overgået af en hanhund i bedømmelsen. Men det lod den sig ikke mærke med. Ved siden af lå en snehvid Samojedhund. Veltilpas med pelsen så børstet, blød og blank, at en minkpels kunne blive misundelig. Andrea lignede også et væsen, der mest er til hjemlig hygge. Men det skal man ikke lade sig narre af, fortalte dens menneskemor, Pia Hiort fra Simested. - Vi cykler og løber med hende. Og vi har også haft hende med på Sjælland for at køre hundeslæde. Det er hun vild med, lyder det.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden