Pænt besøg trods møgvejr
TYLSTRUP: Der var ikke meget pænt at sige om vejret lørdag formiddag, hvor Abbé Pierres Klunsere traditionen tro solgte ud af sine mange "lopper" i det gamle, for længst nedlagte landbrug lidt uden for Tylstrup. Det var bidende koldt og luftfugtigheden ubehagelig høj ... men det afholdt ikke et større antal nordjyder fra at kigge forbi.
For der er nu noget over Abbé Pierres Klunsere, som siden 1972 har holdt til netop på gården, hvor overskuddet fra "lopperne" går til bl.a. vandforsyningsprojekter i Afrika.
Besøget var pænt som det plejer at være - også selv om klunserne, som er frivillige fra en god bid af Vendsyssel, godt kan mærke, at der er kommet stor interesse for gamle ting og sager. Alskens tv-udsendelser og mange nye genbrugsbutikker har givet konkurrence - både om at finde de gode "lopper" til videresalg og om kunderne.
Men handlet blev der denne lørdag. Især var de to sideskud på den store lade, hvor møblerne står, populære. Her opbevares tøjet i den ene og bøger og andet småkram i den anden - og de var lettere opvarmede og derfor ekstra populære at nusse rundt i.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.