Sport

Pandrup-sejre ved jubilæumsstævne

Frederik Jensen og Jim Andreasen vandt deres kampe på Københavns Rådhus

Jim Andreasen får her tildelt sejren med 2-1 i landskampens sidste fight. Privatfoto
Jim Andreasen får her tildelt sejren med 2-1 i landskampens sidste fight. Privatfoto

KØBENHAVN: Pandrup Bokseklubs to fremmeste navne blev begge noteret for sejre, da Danmarks Bokse-Union lørdag fejrede 100 jubilæum med en landskamp mod Finland.

I fine rammer på Københavns Rådhus dominerede bantamvægteren Frederik Lundgaard Jensen sin finske modstander i første omgang, men i anden omgang blev kampen stoppet til Pandrup-bokserens fordel, da modstanderen Aarne Hakomäki pådrog sig en øjenskade.

I sværvægt måtte Jim Andreasen kæmpe anderledes hårdt for at hive en sejr i land over Tomi Honka. Nordjyden fik aldrig rigtigt tempo i sin boksning mod en meget aktiv finne, men en god tredje omgang gjorde udslaget. Han vandt med dommerstemmerne 2-1.

Landskampen sluttede dermed med en suveræn dansk sejr på 6-0 over Finland.

Gå til relaterede emner

Forsiden