Tyverier

Par kommer hjem til opbrudt hus

Par afbrød tyv

Arkivfoto: Henrik Bo
Arkivfoto: Henrik Bo Pressefotograf Henrik Bo

SKELUND: Et par fra Skelund ved Hadsund fik sig en yderst ubehagelig overraskelse, da de kom hjem til deres villa på Teglbakkevej mandag aften. De kunne se, at der var blevet tændt lys inde i huset, og deres terrassedør stod på vid gab. Parret tilkaldte politiet, og en patruljevogn kom heldigvis hurtigt til stedet.

Huset var dog tomt, og parret havde ikke set nogen hverken løbe eller køre fra stedet.

Uden for huset fandt betjentene en pose med smykker og kontanter, og derfor mener politiet, at parret muligvis har afbrudt tyven, og han har været nødt til at stikke af i en fart.

En villa på Tangkrogen i Sdr. Onsild havde også ubudne gæster mandag i tidsrummet 12.00-21.50. Her knuste indbrudstyven ruden i en terrassedør, og skaffede sig adgang den vej. Tyven slap væk med en bærbar PC og en ekstern harddisk.

Gå til relaterede emner

Forsiden