Forsikringsvirksomhed

Par krævede erstatning for bryllupsrejse uden sex

Se, hvad folk kan finde på at slå deres rejseforsikring for

Et par krævede erstatning fra rejseforsikringen, da de måtte undvære sex på bryllupsrejsen. Arkivfoto
Et par krævede erstatning fra rejseforsikringen, da de måtte undvære sex på bryllupsrejsen. Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:20

NORGE: En bryllupsrejse uden sex, er da ikke en bryllupsrejse. Sådan må et norsk par have tænkt, da parret skrev til deres rejseforsikring for at få udbetalt erstatning for rejsen.

- Vi havde en sag, hvor et brudepar ville have penge fra rejseforsikringen, fordi bruden havde menstruation under bryllupsrejsen, siger informationschef i Gjensidige, Bjarne Rystad til dinepenger.no.

Sagen er nok usædvanlig, men generelt er de norske ferierende ret opfindsomme, når de skal forklare rejseforsikringen, hvorfor ferien ikke levede op til forventningerne.

Blandt andet ville en mand have pengene tilbage for sin fisketur.

- Han ville have kompensation, fordi han ikke fangede nogen fisk. Man kan jo godt forstå, han blev skuffet, men manglende fiskeheld dækker vi ikke, siger Bjarne Rystad.

Skidt dametække

Ind imellem er det en kombination af flere uheldige omstændigheder, der får folk til at kræve penge af forsikringen.

En forsikringskunde ville for eksempel have erstatning for både sin mistede tegnebog, det kolde badevand og sit dårlige tag på damerne. Han måtte nøjes med at få erstattet pengepungen.

Nordmændene bruger generelt deres rejseforsikring mere end førhen. De seneste tre år er antallet af anmeldte sager øget med 17 procent. De fleste sager bygger dog på almindelig skuffelse over ferien.

- Sagerne går på alt fra, at hotellet var dårligt, til at man blev småsyg under opholdet. Sådanne ting dækker rejseforsikringen dog ikke, siger Bjarne Rystad til dinepenger.no.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden