Furreby

Paraglidere fik påtale af politiet

Fløj ind over privat område ved Furreby - det er ulovligt

Arkivfoto: Henrik Louis
Arkivfoto: Henrik Louis

Opdateret kl. 22:10

FURREBY: En flok paraglidere, der ligger på lejr på en campingplads ved Furreby nord for Løkken fik torsdag en reprimande fra politiet.

Paragliderne springer ud fra skrænterne ved Furreby.

- Vi fik en anmeldelse fra lokale beboere om, at paragliderne fløj ind over sommerhusene i området. Det havde beboerne været oppe hos dem og gøre dem opmærksom på, at det ikke er tilladt. Men det var paragliderne tilsyneladende ligeglade med. De fløj igen ind over sommerhusene, og så anmeldte sommerhusbeboerne det til os, forklarer vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.

Han understreger, at det er en krænkelse af privatlivets fred, hvis en paraglider flyder ind over privat område, som sommerhusområderne jo er.

- Paragliderne fik en påtale om at holde sig ude over havet, siger vagtchefen

Det kan give bøde til paragliderne, hvis paragliderne fortsætter med at krænke folks privatliv ved at flyve lavt hen over sommerhusene.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden