Parkeret bil påkørt
Skadevolderen gav sig ikke til kende
AGERSTED: En bil, der var parkeret på Dronninglundvej i Agersted blev onsdag mellem klokken 17.45 og 18.23 påkørt af et andet køretøj, der kørte fra stedet uden at give sig til kende.
Det gik ud over en Peugeot Expert, der fik store skader på venstre side.
Skaderne er i mellem 140 og 180 centimeters højde, så det kan være en traktor eller et redskab, påmonteret en traktor, der kan have forvoldt skaderne.
Nordjyllands Politi vil på tlf. 114 gerne høre fra personen, der forvoldte skaderne eller fra eventuelle vidner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.