Buskørsel

Partiet Thy er klar til valget

Partiet Thy satser på flere busruter, motorsport, turisme og landsbyliv

Kim Christensen er eneste kandidat på listen. Foto: Villy Dall
Kim Christensen er eneste kandidat på listen. Foto: Villy Dall

Opdateret 23. oktober 2013 kl. 10:44

THY-HANNÆS: En halv time før fristen udløb tirsdag, indleverede Kim Christensen, Hurup, en kandidatliste til valget af et nyt Thisted Byråd tirsdag 19. november.

Eneste kandidat på listen, som han kalder Partiet Thy, er ham selv.

- Ja, navnet er lidt lokalpatriotisk. Men det er også det, jeg vil, fremgang for Thy. Det kræver samarbejde og fleksibilitet, siger den 33-årig restauratør til Thisted Dagblad onsdag.

Han flyttede til Hurup i begyndelsen af 2011 fra Midtjylland, og som siden 1. juni har forpagtet restauranten på Agger Havn Feriecenter.

Partiet Thy har samtidig fået en facebook-side, hvor Kim Christensen skriver, at han bl.a. har mærkesager om natbusser i weekenden, flere lokale busruter, at motorsport skal have bedre muligheder - f.eks. et Thy Motorsport Park - muligvis i forbindelse med Thisted Lufthavn, som han i øvrigt vil bevare og udbygge, og så skal der både satses mere på livet i landsbyerne og på turismen, ikke mindst for børnefamilier, f.eks. et Thy Sommerland, og vinterturisme under overskriften ”Very Cold Hawaii”.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden