Datakriminalitet

Pas på: Microsoft-svindlere fik adgang til netbank

En 41-årig mands netbank er muligvis blevet brugt til at skjule fordækte pengetransaktioner

Arkivfoto: Claus Søndberg

Arkivfoto: Claus Søndberg

MARIAGERFJORD:Nordjyllands Politi advarer mod svindlere, efter en 41-årig mand har muligvis fået misbrugt sin netbank til at skjule pengetransaktioner, det er i hvert fald en af de teorier, politiet arbejder med, siger politikommissær Jørn Kresten Nielsen.

Den 41-årige mand blev ringet op af en person, der udgav sig for at være fra Microsoft, og i røret fortalte personen, at den 41-åriges computer blev brugt til noget ulovligt. Derfor blev den 41-årige overbevist om at købe et computerprogram, som kunne sætte en stopper for ulovlighederne.

Det krævede blot, at han gav svindlerne fjernadgang til computeren. Der blev installeret et program, og i den forbindelse fik svindlerne adgang til mandens netbank, hvor der først blev sat et større pengebeløb ind, som kort efter forsvandt igen.

- Det kan tyde på, at der er nogle personer, som har brugt mandens konto til at skjule nogle ulovlige transaktioner, siger Jørn Kresten Nielsen.

Ingen penge blev stjålet

Udover det mindre beløb, som den 41-årige betalte for computerprogrammet, har han ikke mistet penge. Men han har været nødt til at få lukket sin konto i banken, og så er computeren blevet inficeret med et virusprogram.

Nordjyllands Politi er bekendt med, at flere er blevet kontaktet af en person, der har udgivet sig for at være fra Microsoft, men de har ikke modtaget flere anmeldelser end den ene.

De opfordrer til, at man ikke køber noget af personer, der henvender sig over telefonen, men i stedet køber antivirus og firewall-programmer fra officielle netbutikker eller i en fysisk butik.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst