Pas på: Vejene er glatte
Kold nat og morgen har skabt risiko for glatte veje i hele Nordjylland
Opdateret kl. 10:03
NORDJYLLAND: Nordjyderne står mandag morgen op til is på bilruderne og risikoen for glatte veje.
Natten til mandag har givet frostvejr i store dele af landet. I Nordjylland har det ikke været helt så koldt som eksempelvis i Billund: Her blev der registreret 4,7 frostgrader.
- Hvis vejene er våde, og temperaturen falder til under frysepunktet, kan vejene blive isglatte, advarer DMI.
Efter en kold morgen skulle temperaturen gerne stige til mellem 4 og 8 grader. Vær dog opmærksom på, at natten til tirsdag atter kan give frostvejr, så tirsdag morgen gælder det atter om at passe på i trafikken.