Patrick: Jeg var klart bedst
Patrick Nielsen glæder sig over at have afsluttet Rudy Markussen-kapitlet
BRØNDBY: Flere måneders hype sluttede på mindre end ni minutter, da Patrick Nielsen lørdag nat vandt på TKO i tredje omgang mod Rudy Markussen.
- Jeg har vundet den her kamp igennem flere måneder. Vores gameplan med at komme ind i hovedet på ham lykkedes, og nu er jeg superglad for, at det her kapitel er slut. Folk, der snakker om aftalt spil må holde op. Jeg kan ikke gøre for, at han ikke ville bokse mere, siger Patrick Nielsen.
- Jeg kunne mærke fra start, at jeg havde ham under kontrol. Jeg rammer ham tidligt og kunne se, at det kunne han ikke lide. I tredje omgang rammer jeg ham dybt og hører, at der kommer et højlydt gisp, og så følger jeg op højt, og det var det, siger han.
Rudy Markussen var selvfølgelig skuffet efter nederlaget.
- Jeg var der slet ikke i dag, og så kan man ikke vinde boksekampe. Jeg fik slet ikke gjort det, vi havde trænet på, og det er ærgerligt. Men jeg er stadig stolt af at have været med til at skabe sådan en stemning til boksekamp. Men nu er jeg færdig som bokser. Det var det, konstaterede han kort før klokken to natten til søndag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.