Håndbold

Paulsen: Vi er stadig underdogs

Mors-Thy-træneren vil ikke påtage sig favoritværdigheden

Mors-Thy er igen undertippede, når Bjerringbro-Silkeborg onsdag aften kommer på besøg. Arkivfoto: Peter Mørk
Mors-Thy er igen undertippede, når Bjerringbro-Silkeborg onsdag aften kommer på besøg. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 09:15

THISTED: Ikke et eneste point har sidste års sølvvindere fra Bjerringbro-Silkeborg hentet i dette års slutspil.

Alligevel er midtjyderne favoritter, når de onsdag aften besøger Mors-Thy, der ellers har hentet maksimum point i holdets tre første kampe.

I hvert fald hvis man spørger MTH-træner Jan Paulsen.

- Vi er stadig underdogs. Vi møder et hold, som er fysisk stærkere end os. De har godt nok kniven for struben, men de har jo masser af spillere, der har erfaring med den slags kampe. De er helt klare favoritter, men vi går selvfølgelig efter at vinde, siger Jan Paulsen.

En sejr over Bjerringbro-Silkeborg kan føre Mors-Thy Håndbold i en sensationel semifinale, såfremt Skjern samtidig vinder ude over Århus Håndbold. Alligevel holder nordvestjyderne benene på jorden.

- Vi er kommet hertil takket være en koncentreret og fokuseret indsats, og det skal vi holde fast i. Vi vil selvfølgelig gerne i den semifinale, men vi ved også, vi har meget arbejde at gøre endnu, siger Jan Paulsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden