Paven: Vi forbigår krige i Yemen og Syrien i tavshed

Paven siger i juletale på Peterspladsen, at verden må søge dialog i tid med smitte, hvor flere undgår det.

VATICAN-RELIGION-POPE-CHRISTMAS <i>Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix</i>

VATICAN-RELIGION-POPE-CHRISTMAS Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix

I sin årlige tale 1. juledag til troende på Peterspladsen i Rom begræder pave Frans, at blodige konflikter som i Syrien og Yemen "forbigås i tavshed".

Han opfordrer samtidig verden til at søge mere dialog i en tid med coronasmittte, der har gjort mennesker mere tilbøjelige til "at trække sig ind i sig selv".

- Lad os se på Irak, som stadig kæmper med at komme sig efter en langvarig konflikt.

- Lad os lytte til skriget fra børn, der vokser op i Yemen, hvor en enorm tragedie, der forbigås af alle, i stilhed har stået på i årevis og har ført til døde hver dag.

- Lad os tænke på det syriske folk, som i mere end et årti har mærket en krig, som har resulteret i mange ofre og et ukendt antal af fordrevne personer, siger paven i sin tale fra Peterskirkens balkon i et vådt og blæsende Rom.

1. juledag holder paven traditionelt sin tale, der kendes som "Urbi et Orbi" (til byen og verden).

Han maner til, at individer og verdensledere begyndet at tale mere med hinanden frem for at kigge indad i en tid, der er mærket af covid-19.

- Vores kapacitet for sociale relationer er i stærk grad stillet på en prøve. Der er en voksende tendens til til at trække sig tilbage, at gøre alt på egen hånd, at stoppe forsøg på at møde andre og at gøre ting sammen, lyder det fra den 85-årige pave, der stammer fra Argentina.

- Også på det internationale niveau er der en risiko for, at dialog undgås, en risiko for at komplekse kriser vil føre til smutveje frem for at bevæge sig ud på længere veje med dialog.

- For det er kun de veje, der kan føre til løsninger på konflikter og varigt vil komme alle til gavn, siger Frans og nævner som yderligere eksempler Israel og de palæstinensiske områder, Afghanistan, Myanmar, Ukraine, Sudan og Sydsudan.

/ritzau/AFP