Penge til haller fordelt
Alle ønsker kunne ikke opfyldes, der var ønsker for 3,8 millioner kroner og blot to millioner kroner i puljen
JAMMERBUGT: Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget (KFL) har fordelt de 2 millioner kroner der var til rådighed i halpuljen. Alle ønsker kunne ikke opfyldes, da der var ønsker for det dobbelte.
Jetsmark IF op til 200.000 kroner til udskiftning af lys på fodboldbanerne.
Der bliver 355.000 kroner til renovering af bad og toiletter i Biersted Hallen. Biersted IF har renoveret halvdelen af omklædningsfaciliteterne med hjælp fra halpuljen sidste år og håber nu kunne gøre projektet færdigt.
Idrætscenter Jammerbugt i Fjerritslev får knap 240.000 kroner til udskiftning af en dug i svømmehallens bassin. Den nuværende dug er fra 1998, og der er ved at opstå utætheder. Sidste år blev der givet 325.000 kroner til projektet fra halpuljen.
345.000 kroner gives til at renovere omklædningsrum i Nols Hallen. Her klager brugerne over manglende gulvvarme og uhumske badeforhold. Sidste år blev der også bevilget penge fra halpuljen.
Fristrup Rideklub får 75.000 kroner til udskiftning af bunden i sin ridehal. Udvalgsformand Helle Bak Andreasen (V) udtrykker håb om, at det bliver en ny chance for rideklubben til at få flere medlemmer.
Trekroner Landsbycenter har søgt om støtte til både strålevarmeanlæg, nye porte, ny gulvbelægning i multisal og renovering af elevator. Her har udvalget besluttet at give 200.000 kroner og så lade det være op til landsbycentret og prioritere mellem opgaverne.
Aabybro IF får op til 150.000 kroner til lysanlæg på stadion. Det blev der også givet sidste år, men en udskiftning har vist sig at blive dyrere end forventet.
Andre mindre projekter støttes også, og således er de to millioner kroner brugt, hvis eller kommunalbestyrelsen siger god for indstillingen, som der er enighed om i KFL-udvalget.
I øvrigt har udvalget også sagt god for at yde en kommunegaranti på en million kroner til Idrætscenter Jammerbugt, som vil lave et motionscenter.
- Vi synes, at det er et godt initiativ, siger Helle Bak Andreasen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.