EMNER

Penge til projekter

Vindmølleramte lokalområder står først i køen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Flauenskjold Hallen er topscorer i uddelingen: En kvart million kr. er afsat til ombygning og indretning af fitnesscenter og cafeteria. Arkivfoto: Ole Torp

BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND:En lille million kr. er på vej til projekter i lokalområder i Brønderslev Kommune.

Pengene kommer fra Grøn Ordning, der giver støtte til områder, hvor der er rejst vindmøller.

Aktuelt er der tale om områderne ved Pulsen og Ø. Linderup, der har spyttet hhv. 1.584.000 og 704.000 kr. i puljen.

Puljen andrager 2,3 mio. kr.

Næste runde: landsbyer

- Men vi har kun afsat den ene million til første ansøgningsrunde. I næste runde tænker vi meget på landsbyudvikling, specielt på centrum af vores landsbyer, så vi kan få sat en positiv udvikling i gang, siger Karsten Frederiksen (K), formand for miljø- og teknikudvalget, der har fornøjelsen af at fordele pengene fra Grøn Ordning.

I første runde indkom der 21 ansøgninger, og der er bevilget følgende beløb:

250.000 kr. til ombygning af Flauenskjold Hallen, hvor der skal indrettes fitnesscenter og cafeteria.

48.000 kr. til en grillplads i Agersted.

75.000 kr. til shelters og toiletbygning ved spejderhuset i Agersted.

100.000 kr. til energirenovering af stuehuset på Dorf Møllegård.

40.000 kr. til en frugtplantage i Hallund.

25.000 kr. til en ny sti i Jerslev med udendørs fitnessredskaber.

50.000 kr. til p-plads og beplantning ved Samlingshuset i Ø. Brønderslev.

50.000 kr. til ny sti omkring søen i Flauenskjold

100.000 kr. til bålhytte med videre på fællesareal i Nejst.

25.000 kr. til energirenovering af Kraghede Forsamlingshus.

100.000 kr. til restfinansiering af borger- og kulturhus ved Sorensminde i Gerå.

41.000 kr. til ny udstillingsbelysning på Dronninglund Kunstcenter.

Hele kommunen kan få

Pengene fra Grøn Ordning kan bruges overalt i den kommune, hvor vindmøllerne rejses.

I Brønderslev Kommune betænker man dog først og fremmest de lokalområder, der har de største gener af vindmøllerne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.