Brønderslev

Penge til skoler

De sparede millioner kommer i en pulje, der skal søges

Pengene, der er sparet ved lockouten, skal gå til skole-området. Arkivfoto: Hans Ravn
Pengene, der er sparet ved lockouten, skal gå til skole-området. Arkivfoto: Hans Ravn

BRØNDERSLEV: Der lægges op til, at de millioner, der er sparet på lærer-lockouten skal bruges på skole-området i Brønderslev Kommune. Men økonomiudvalget ønsker at have hånd i hanke med, hvad pengene skal bruges til.

- Økonomiudvalget har netop ansvaret for økonomien, understreger borgmester Lene Hansen (S). Økonomiudvalget foreslår, at der oprettes en pulje, der så kan søges penge fra.

Der er tale om 7,1 mio. kr., der er sparet på kommunens budget.

- Pengene frigives, efterhånden som der kommer ansøgninger om andel i pengene, siger Lene Hansen.

Økonomiudvalget mener, at pengene skal bruges inden for skole-området.

- Men der er mange ting inden for skole-området, der kan komme i betragtning, siger Lene Hansen.

Børne- og skoleudvalget har peget på, at pengene skal bruges til investering i it-udstyr på skolerne, etablering af arbejdspladser for medarbejdere på skolerne samt kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden