Bostederne bag facaden

Pengestrømme ud af bosteder: - Relativt enkelt at løse problemet

Førende ekspert peger på en løsning til at stoppe pengestrømme ud af bostederne. Han kalder den "relativt enkel og billig"

Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet sætter fingeren på problemet - og løsningen - når det gælder tvivlsom økonomisk adfærd på bosteder.
Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet sætter fingeren på problemet - og løsningen - når det gælder tvivlsom økonomisk adfærd på bosteder. Foto: Lars Horn - AAU Kommunikation og Public Affairs

Penge kanaliseret til familiemedlemmer, konsulentydelser som ingen kan gøre rede for, privat kørsel i bostedets Range Rover.

Offentlige midler der tilsyneladende er blevet kanaliseret ud af bostederne er beskrevet i Socialtilsynets rapport om bostedet Væksthuset - et privat døgntilbud med plads til cirka 60 borgere, som nu er blevet tvangslukket

Sagen fra Løgstør - og en række andre sager om kritisable økonomiske forhold på landets private døgninstitutioner - vækker stor forargelse.

Forstå sagen om Væksthuset på 30 sekunder
  • Væksthuset er en kæde af bosteder i Løgstør og Ranum. Den er stiftet af Trine og Allan Severinsen i 2002 og drives i dag sammen med deres to sønner. 
  • 21. juli i år modtog de besked om, at Socialtilsyn Midt vil tvangslukke deres fem botilbud, hvor der er plads til omkring 60 udsatte borgere i aldersgruppen 5-31 år. 
  • Nordjyske har beskrevet, hvordan Socialtilsynet i stikprøver har fundet ud af, at mindst 4 millioner offentlige kroner er kanaliseret videre til selskaber kontrolleret af familien selv. 
  • Tilsynet vurderer, at en del af beløbet intet har med driften af bosteder at gøre.
  • I den 28 sider lange afgørelse, hvor Socialtilsynet ophæver Væksthusets godkendelse, er der en lang række eksempler på pengestrømme, som tilsynet finder "yderst bekymrende". 
  • Tilsynet kritiserer blandt andet også lønnen til direktør Allan Severinsen. Han fik ifølge revisoren udbetalt 1,4 mio. kr. i 2024, selvom hans søn oplyser, at han er tilkendt et ressourceforløb og kun arbejder otte timer om ugen. 
  • Familien Severinsen, der ejer Væksthuset, har over for Nordjyske erkendt, at ikke alt er kørt efter bogen: "Der er givetvis sket fejl i overgange fra interessentskab til anpartsselskab i dele af vores økonomiske rapportering, og det tager vi naturligvis ansvar for. Derfor har vi i det fremsendte til Socialtilsyn Midt engageret et eksternt revisionsfirma til at foretage en grundig gennemgang af alle forhold og sikre, at der bliver ryddet op, så fejlene ikke gentager sig," skriver familien i en mail.

Men spørgsmålet er, om vi skal finde os i, at det sker igen og igen.

Nej, mener en af landets mest indsigtsfulde eksperter, når det gælder bosteder i økonomisk uføre. Faktisk findes der en nem og effektiv løsning på problemet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden