Nykøbing Falster

Pensionister i vildt slagsmål i Aldi over et brød

De to mænd kom op at toppes over hygiejnen

Arkivfoto

Arkivfoto

NYKØBING FALSTER: Aldi i Nykøbing Falster lagde i går butik til et slagsmål af de lidt mere mærkværdige. Her kom to mænd i pensionistalderen op at slås efter en diskussion om hygiejne ved brødudsalget. Det skriver Folketidende.

Den ene mand havde taget brød fra disken uden at bruge handsker, hvilket fik den anden mand til at påtale, at man altså skal huske handsker, når man tager frisk brød i supermarkeder.

Men det tog den handskeløse pensionist ilde op, og som en kvittering for oplysningen, gav han den 74-årige hygiejneglade mand tre knytnæveslag på hovedet og kroppen.

Den 74-årige fulgte noget overrumplet efter gerningsmanden i et forsøg på at skrive dennes nummerplade ned, men det gad den uhygiejniske overfaldsmand ikke finde sig i.

Derfor forsøgte han at køre den 74-årige ned på parkeringspladsen foran Aldi, men den 74-årige nåede at undvige. Herefter kørte gerningsmanden fra stedet i høj fart med bagklappen åben.

Den aldrende overfaldsmand beskrives som mellem 60 og 70 år, og han var i selskab med en kvinde i Aldi. De forlod begge stedet i en mørkegrøn bil af mærket Toyota eller Kia.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst