Perfekte forhold for AaB
Midtbanespiller Matthias Wichmann er glad for at være tilbage i Portugal
Opdateret kl. 22:30
ALVOR: Da AaB sidste år var i Portugal i forbindelse med den årlige vintertræningslejr, var der slet ikke tvivl om, at det var et sted, man skulle tilbage til.
Derfor er spillerne også begejstrede for at være tilbage på Le Meridien Penina Golf & Resort Hotel ved Algarve-kysten.
- Værelsesmæssigt synes jeg måske at vi er gået et skridt ned i forhold til sidste år, men banen er endnu bedre, og det er bare rart at få noget græs under fødderne, siger midtbanespilleren Matthias Wichmann.
- Maden er lige så god som sidste år, og vi ved, at der skal trænes hårdt på en træningslejr, så det gør ikke så meget, at vi skal ud to gange om dagen, siger han.
Og selvom der skal trænes to gange dagligt, så er der masser af tid til det sociale, hvor spillerne har en hyggelig tur med hinanden.
- Der bliver spillet en masse spil, der bliver set en hel masse film og serier, og så bliver der selvfølgelig grinet en helt masse, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.