Personalechef forlader Rebild

Efter gensidig aftale med kommunen stopper Lisbeth Jensen - kommunaldirektør afviser fyring

Personalechef Lisbeth Jensen (tv) forlader Rebild Kommune. Kommunaldirektøren afviser fyring. Arkivfoto: Michael Bygballe
Personalechef Lisbeth Jensen (tv) forlader Rebild Kommune. Kommunaldirektøren afviser fyring. Arkivfoto: Michael Bygballe Pressefotograf Michael Bygballe

Opdateret 16. oktober 2012 kl. 14:34

REBILD: Personalechef i Rebild Kommune Lisbeth Jensen forlader kommunen.

Mandag fratrådte hun sin stilling, erfarer NORDJYSKE Medier.
Det bekræfter kommunaldirektør Erik Odder.
- Der er indgået en gensidig aftale mellem Lisbeth Jensen og Rebild Kommune. Lisbeth Jensen ønsker at søge nye udfordringer uden for Rebild Kommune, siger Erik Odder.

Afviser fyring

Han afviser, at Lisbeth Jensen er blevet fyret, og han afviser, at personalechefens fratrædelse sker på baggrund af de senere ugers kritiske opmærksomhed på Rebild Kommune.

- Der er lavet en gensidig aftrædelsesordning, som betyder, at Lisbeth Jensen nu overdrager sine opgaver, siger Erik Odder.
Lisbeth Jensen har været centerchef for det, som i Rebild Kommunes organisationsstruktur hedder Fællescenter for HR.
Her har hun, ifølge kommunaldirektør Erik Odder, blandt andet arbejdet med personalepolitik og de sværere personalesager.
Fællescenter for HR lå oprindeligt under direktør Søren Kjær, men kommunaldirektøren oplyser, at man i forbindelse med det pres, der i den seneste tid har været på det specialiserede område, herunder familie- og handicapområdet, har flyttet Fællescenter for HR, så det nu ligger under direktør Flemming Hansen.
- Det har vi gjort for at give direktør Søren Kjær mere tid til at varetage de øvrige opgaver, siger Erik Odder.
Med Lisbeth Jensens fratrædelse overtager direktør Flemming Hansen indtil videre opgaven med den daglige ledelse af Fællescenter for HR.
Det har ikke været muligt at få Lisbeth Jensens kommentar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden