Peter AG giver koncert
Åbner Restaurant Frank’s medio marts
SÆBY: Når Restaurant Frank’s åbner for sæsonen, bliver det med en af landet kendteste musikere, som trækplaster.
Under overskriften Mad & Musik kommer Peter A.G. og afholder solokoncert og der serveres tapas.
Århus-skjalden Peter A.G., der er tidligere frontfigur i Gnags solooptræder med livsfilosofi, anekdoter og de gode ”gamle” sange.
- Vi har brugt vintermånederne på at udvikle vores koncept med brug af lokale råvarer. Der er lavet aftale med endnu flere, nye råvareproducenter, fortæller kokken Frank Størup.
I et tværfagligt samarbejde med otte restauranter i Nordjylland - og med Visit Nordjylland som tovholder, har restauranten deltaget i ”food-jams” – med overskriften ”Nordjylland på en tallerken”.
Fredag den 13. marts går Peter A.G. på scenen i Sæby, hvor der er plads til 180 publikummer.
Senere på forårssæsonen optræder Troels Kløvedal, Allan Olsen, Rasmus Nøhr og Jimmy Jørgensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.