Peter Gade fejrer badminton i Farsø
75 års jubilæum fejres med en ganske særlig gæstetræner i badmintonklub mandag eftermiddag
FARSØ: Det er længe siden at en flok mænd i Farsø dannede en badmintonklub i skyggen af anden verdenskrig. Men det er ikke blevet glemt.
Det vil man se mandag eftermiddag, hvor en af dansk badmintons største stjerner vil dele ud af sine talenter og erfaringer i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø.
Det er den nyligt stoppede Peter Gade, der vil træne en del af klubbens unge spillere for åbne døre.