Peter Mikkelsen: Lige hvad vi ønskede os
Vendsyssel Elite Badminton fik en ønskestart på ligakvalifikationen, da Højbjerg blev slået 5-1
Opdateret kl. 22:39
FREDERIKSHAVN: Vendsyssel Elite Badminton (VEB) levede tirsdag op sin til favoritværdighed i det første opgør i ligakvalifikationen.
Hjemme i Arena Nord vandt vendelboerne således overlegent 5-1 over Højbjerg, og VEB-spillerne var derfor også tydeligt lettede efter kampen.
- Det var lige, hvad vi ønskede os. Det var en tæt kamp på papiret, men jeg synes, vi spiller en helt igennem optimal kamp, siger en lidt beskeden Peter Mikkelsen.
Helt perfekt holdkamp
Finske Ville Lång lagde ud med en sikker tre-sæt sejr i sin herresingle, en bedrift herredoublen med Martin Kragh og kroatiske Zvonimir Hölbing fulgte op på lige efter.
Peter Mikkelsen viste heller ingen nåde i sin herresingle, da han uden besvær også vandt i tre sæt. Og selvom Højbjerg fik reduceret til 3-1 med en sejr i damesinglen, så blev 5-1-sejren slået fast med syvtommersøm, da både VEBs dame- og mixdouble også vandt i tre sæt.
- Vi vinder 5-1 og i de fire kampe, vi vinder, afgiver vi ikke ét eneste sæt, så helt perfekt holdkamp for os og en perfekt start, siger Peter Mikkelsen.
Sejren giver ro
Med sejren ligger VEB i toppen af ligakvalifikationen sammen med Ikast, der tirsdag slog ligaen fjerde hold, KMB2010 med 4-2. Begge hold har fem point ned til nedrykningsstregen med fem kampe igen.
- Det er sindssygt vigtigt. Det her giver lidt ro på. Nu har vi fem point ned til nedrykningsstregen, og vi er i hvert fald ikke favoritter til at rykke ned nu, afslutter han med et smil.
Næste kamp for VEB er på mandag, hvor man ude møder KMB2010.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.