Pigekor i Volstrup Kirke
Forårskoncert med elitekor
Opdateret kl. 15:58
VOLSTRUP: Klarup Pigekor er Aalborg Kulturskoles elitekor og består af knap 30 piger i alderen 14-25 år, der elsker at synge.
Koret blev oprettet i 1980 som en overbygning til Klarup Skoles Kor og har siden grundlæggelsen arbejdet på et højt, musikalsk niveau.
Pigekoret synger jævnligt ved forskellige lejligheder, og det sidste par år har koret både sunget en lang række kirkekoncerter i regionen, optrådt for Dronning Margrethe og Prinsgemalen ved deres seneste besøg i Aalborg, samt optrådt sammen med Aalborg Symfoniorkester.
I Volstrup Kirke vil koret synge et varieret program af danske årstidssange, afrikanske sange, tidlig renæssancemusik, skrevet til store katedraler, samt nye værker af både danske og udenlandske komponister.
Ved koncerten medvirker pianist Bettina Slot Christensen, der er korets faste akkompagnatør. Det ledes af Christina Kjærulff, der også er dirigent for Nordjysk Pigekor.
Koncerten 19. april - er gratis - og starter kl. 19.30
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.