Medicin

Piller triller på plads

Vrå Apotek bliver overtaget af apoteket i Brønderslev

Apoteker Preben Lundin, Brønderslev. Arkivfoto: Kurt Bering
Apoteker Preben Lundin, Brønderslev. Arkivfoto: Kurt Bering

VENDSYSSEL: - Vrå Apotek nedlægges nu som selvstændigt apotek og lægges pr. 1. september ind under apoteket i Brønderslev, fortæller apoteker Preben Lundin, som har været apoteker i Brønderslev siden 1991.

Han er godt klar over, at det måske kan vække lidt triste og vemodige følelser i Vrå, at byen nu mister sit selvstændige apotek, som i øvrigt har været et af landets absolut mindste apoteker.

- Det forstår jeg godt, men det er nu mere en administrativ ting, for åbningstiden er den samme, og kunderne kommer ikke til at mærke noget til ændringen, lover apoteker Preben Lundin, som tilføjer, at der dog godt kan komme lidt ændringer i arbejdsopgaverne for personalet i både Brønderslev og Vrå.

Den hidtidige apoteker i Vrå, Jesper Nordskjold, havde oprindeligt ønsket at beholde bevillingen til apoteket i Vrå samtidig med, at han har overtaget bevillingen til Dronninglund Apotek.

Men det fik han altså ikke lov til, da Sundhedsstyrelsen skulle træffe sin beslutning.

Det er desuden besluttet, at apoteket i Løkken kommer ind under apoteket i Aabybro.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden