Pirater mavelandede
Piratskibet fra Aalborg var ude af kurs mod Herlev
AALBorg PIRATES
Herlev Eagles
2-3
metal ligaen
Af Jens Hukiær
jens.hukiaer@nordjyske.dk
AALBORG: - Det er aldrig sjovt at tabe hockeykampe. Men solen står op igen i morgen.
Cheftræner i Aalborg Pirates Frederik Åkesson var bestemt ikke tilfreds med sine pirater efter 4-2-nederlaget til Herlev Eagles på hjemmebanen i Gigantium søndag eftermiddag.
En chokstart af Herlev med en scoring allerede godt tre minutter inde i kampen bragte det aalborgensiske piratskib på slingrekurs. Men to mål af Steffen Klarskov og Alex Leavitt rettede op på skuden inden første periode var slut.
I anden periode kom der dog igen alvorlig slingren i kursen, da Alex Leavitt måtte en tur i straffeboksen. Det udnyttede ørnene fra Herlev til at få udlignet knap midtvejs i perioden.
Og senere i perioden gik det igen galt for piraterne, da Sebastian Svendsen med bare sekunder igen af perioden bragte Herlev foran 3-2.
Med få sekunder igen i tredje periode blev kampen endeligt afgjort, da Aalborg havde taget keeper Magnus Åkerlund ud, og Herlev kunne score i et tomt Aalborg-mål.
kampfakta
Periodecifre: 2-1, 0-2, 0-1
Mål: 0-1 Teemu Elomo (03:21), 1-1 Steffen Klarskov Nielsen (7:03), 2-1 Alex Leavitt (14:39), 2-2 Henric Nordin (28:32), 2-3 Sebastian Svendsen (39:05) 2-4 Nicki Kisum 49:23.
Udvisninger: Aalborg 2 x 2 min., Herlev 2 x 2 min.
Tilskuere: 2.920