Piraterne aflivede bundholdet
Herlev var ingen opgave for Aalborg Pirates, der sejrede 5-2
Opdateret 19. december 2016 kl. 14:28
HERLEV: Topholdet fra Aalborg Pirates havde let spil i søndagens udekamp i Herlev, hvor værterne, der ligger isoleret i bunden af Metalligaen, ikke kunne stille noget op. Piraterne vandt 5-2.
Hjemmeholdet hang nogenlunde på i kampens indledning, men efter et lille kvarter viste Aalborgs Mikkel Højbjerg klassen, da han uassisteret sendte pucken i mål til 1-0. Der gik ikke mere end fire minutter, før den var gal igen foran Herlevs mål. Ryan McDonough straffede hjemmeholdet med en fin scoring sat op af Peter Quenneville.
Herlev kom ud til anden periode med god energi og fik en hurtig reducering, men hvis man troede, at kampen var åbnet op, så tog man fejl.
Inden periodens udgang havde Ryan McDonough (assisteret af Peter Quenneville) og Sebastian Brinkman Andersen (assisteret af Lasse Bo Knudsen) udbygget den aalborgensiske føring til 4-1, og dermed var kampen reelt lukket.
I tredje periode slog Nicolai W. B. Eriksen sejren fast for piraterne, inden Yannick Vedel lavede et trøstmål for værterne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.