Sport

Piraterne gik fra borde mod Rødovre

Ny skuffelse i Gigantium, da Aalborg Pirates tabte 1-6

Foto: Michael Bygballe
Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

AALBORG: 1728 tilskuere overværede Aalborg Pirates blive kørt fuldstændig af isen, da Rødovre Mighty Bulls tirsdag var på besøg i Gigantium.

På to scoringer i hver af de tre perioder sikrede sjællænderne sig en solid sejr på hele 6-1. Dermed forsætter Aalborg den seneste tids dårlige stime på hjemmebane i ligaen, hvor holdet nu er uden ligasejr siden den 7. december.

Aalborg startede ellers med at sætte sig på matchen. Hjemmeholdets dominans udmøntede sig i adskillige gode muligheder, hvoraf de tre største tilfaldt Sebastian Ehlers. Han viste sig dog lige så uskarp, som han har gjort det meste af sæsonen.

Den uskarphed udnyttede Rødovre i stedet til stik imod spil og chancer at bringe sig i front 1-0 på et skud, der blev rettet af først af stoplen og dernæst Aalborg-keeper Mustukovs ryg. Med knap to minutter tilbage af første periode fordoblede udeholdet også sin føring, så aalborgenserne måtte gå til pause bagud med to.

Aalborg startede anden periode på samme måde som første med at dominere og ligge et tungt pres på Rødovre. Denne gang udmøntede det sig dog i sin scoring, da Paul Mcilveen på en perfekt tværpasning fra Tommy Grant udnyttede en afventende udvisning til udeholdet til at reducerede for Aalborg. Men lige som i første periode, så vendte Rødovre igen kampen på hovedet og bragte sig med to scoringer i anden periodes sidste fem minutter i front med 4-1.

I tredje periode blev piraterne endegyldigt skudt i sænk, da Rødovre gjorde det til både til 5-1 og 6-1 og dermed fuldbyrdede ydmygelsen af hjemmeholdet.

Gå til relaterede emner

Forsiden