Sport

Pirates hentede vital sejr

Tre vigtige point hentet i Herlev

Aalborg Pirates hentede tre ekstremt vigtige point i Herlev. Arkivfoto: Martin Damgård
Aalborg Pirates hentede tre ekstremt vigtige point i Herlev. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret 19. februar 2016 kl. 13:49

HERLEV: Ottendepladsen tilhører pt. Aalborg Pirates i Metal Ligaen, efter piraterne torsdag aften hentede en ekstremt vigtig udesejr mod Herlev Eagles på 6-2.

Straks fra start viste Aalborg Pirates, at de var særdeles opsatte på at indlede det afsluttende kampprogram med en sejr - i de sidste kampe skal de kæmpe med Gentofte om ottendepladsen, der er modstanderen på udebane tirsdag aften.

Robin Karlsson scorede to mål på de første tre minutter, og da anden periode endte uden scoringer, så det ud til, at piraterne var på vej mod en stille og rolig sejr.

Men ørnene fra Herlev kom ud med spidse kløer til tredje periode og scorede to hurtige mål for at bringe balance i regnskabet.

Men så var det piraterne, der fik mønstret mandskabet korrekt igen. Mål fra Nicki Kisum, Christopher Frederiksen, Romans Semjonovs og Olle Liss sendte sejrsbyttet i hænderne på Aalborg Pirates, der nu er tre point foran Gentofte med to kampe flere spillet.

Gentofte spiller fredag i Rungsted og søndag hjemme mod Esbjerg, mens Aalborg søndag tager imod Rungsted inden det indbyrdes opgør, der er imødeset med stor spænding tirsdag aften.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden