Sport

Pirates i vanvittigt comeback

Lignede knockout - men piraterne vandt skæbnekamp

Aalborg Pirates mangler nu blot et point for at være i slutspillet. Arkivfoto: Laura Guldhammer
Aalborg Pirates mangler nu blot et point for at være i slutspillet. Arkivfoto: Laura Guldhammer Foto: Laura Guldhammer

Opdateret kl. 22:32

GENTOFTE: Aalborg Pirates så ud til, at få tildelt et KO-slag i kampen om at sikre sig en plads i slutspillet, da de tirsdag spillede skæbnekampen på udebane mod Gentofte, men på et vanvittigt comeback i tredje periode sikrede Piraterne, at det stadig ser særdeles fornuftigt ud med henblik på at nå blandt de otte hold i slutspillet.

Christopher Frederiksen udlignede til 3-3 med syv sekunder igen af den ordinære kamp, mens begge hold havde en mand i straffeboksen, og dermed måtte kampen ud i overtid. Her faldt der ingen scoringer, og så måtte kampen ud i straffeslag. Her scorede både Nicolai Meyer og Olle Liss og sikrede piraterne de to point.

Aalborg Pirates er nu fem point foran Gentofte og et point i den sidste kamp mod Herning er nok til at sikre adgang til slutspillet - lykkes det ikke skal Gentofte vinde begge sine.

Grundspillet slutter mandag aften, hvor Aalborg Pirates spiller hjemme imod Herning Blue Fox. Dem møder Gentofte fredag på udebane, mens de i sidste spillerunde får besøg af Frederikshavn.

Aalborg kom bagud tidligt i kampen mod Gentofte, da Artem Iossafov udnyttede gode pasninger i Aalborg-zonen, men midtvejs i perioden slog Aalborg igen, da den nytilkomne lette Romans Semjonovs igen viste sin målfarlighed og udlignede.

Men Artem Iossafov gjorde det til 2-1 kort før første periodes afslutning, og i tredje periode blev det også 3-1 til hjemmeholdet på mål af Niklas Hansen.

I tredje periode lagde piraterne for alvor pres på og fik udbytte af anstrengelserne på et mål i powerplay af Lars Lundin. Kort efter ramte holdet også stolpen, inden Christopher Frederiksens udlignende mål.

Gå til relaterede emner

Forsiden