Sport

Pirates siger farvel til udenlandsk kvartet

Fire udenlandske spillere får ikke forlænget kontrakterne med Aalborg Pirates

Peter Quenneville fik kun en enkelt sæson i Aalborg Pirates. Arkivfoto: Lars Pauli
Peter Quenneville fik kun en enkelt sæson i Aalborg Pirates. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:47

AALBORG: Aalborg Pirates kommer til at skifte ud blandt klubbens udlændinge før den kommende sæson i Metal Ligaen.

Således ligger det fast, at hverken Andrew Blazek, Bryce Reddick, Peter Quenneville eller Ryan McDonough får forlænget sine aftaler med klubben.

- Det er besluttet, at de ikke kommer tilbage, lyder det fra sportschef Ronny Larsen.

Han er derfor i øjeblikket ved at afsøge markedet for potentielle erstatninger til at supplere den franske målmand Ronan Quemener, der er den eneste spiller med et andet pas end det danske, der i øjeblikket er på kontrakt hos Aalborg Pirates før den kommende sæson.

- Der er ikke noget skrevet under med nogen endnu, men vi holder øjne og ører åbne, og det har vi gjort et stykke tid, men for os har det vigtigste været at have vores stamme af danske spillere på plads først, siger Ronny Larsen.

Julian Jakobsen, Martin Højbjerg, Mikkel Højbjerg, Anders Overmark, Sebastian Ehlers, Christopher Frederiksen, Jeppe Jul Korsgaard, Tobias Ladehoff, Sebastian Brinkman, Oliver Anker Christensen, Lasse Bo Knudsen, Kristian Kodal og reservemålmand Jesper Wulff er således alle på kontrakt for den kommende sæson, mens der også arbejdes på at forlænge Bjarke Møllers kontrakt.

- Vi er i en god dialog med Bjarke, og vi tror på, at det lykkes at lave en ny aftale. Bjarke vil gerne spille videre, og vi vil også gerne beholde ham, siger Ronny Larsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden