Pirates tabte i Gentofte
Hjemmeholdet dominerede og sejrede
Opdateret 25. januar 2017 kl. 06:55
GENTOFTE: Aalborg Pirates led tirsdag aften et af sæsonens sjældne nederlag, da holdet tabte med 2-0 på udebane mod Gentofte Stars.
Det var en kamp, der ikke bød på megen action undervejs.
De første 40 minutter bød ikke på nogen mål og blot to udvisninger til hvert mandskab, men i tredje periode kom der dog lidt mere gang i sagerne.
Der kom flere udvisninger, og det var blot 17 sekunder efter, at en udvisning til Lasse Bo Knudsen var udløbet, at hjemmeholdet bragte sig foran.
Teemu Virtala stod for scoringen.
Hjemmeholdet var farligst kampen igennem og dominerede også skudstatistikken klart. Og da piraterne kort før tid skiftede keeper Ronan Quemener ud med en ekstra markspiller, så slog finnen til igen og scorede i det tomme mål til slutresultatet 2-0.
Aalborg Pirates bevarer dog fortsat et komfortabelt forspring i Metal Ligaen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.