Sport

Pirates-træner tilfreds med sæsonen

Jens Nielsen er selvfølgelig ærgerlig over at være ude af slutspillet, men ser alligevel positivt tilbage på sæsonen

Jens Nielsen er tilfreds med sit holds sæson, selvom piraterne allerede nu må gå på sommerferie. Foto: Torben Hansen
Jens Nielsen er tilfreds med sit holds sæson, selvom piraterne allerede nu må gå på sommerferie. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 08:38

AALBORG: Torsdag aften spillede Aalborg Pirates sin sidste kamp i denne sæson, da også fjerde kamp i kvartfinaleserien mod SønderjyskE blev tabt. Men efter et 9-3-nederlag i tredje kamp, så var torsdagens 0-2-kamp nemmere at sluge for piraterne.

- Man er aldrig tilfreds, når man taber en kamp, og vi er overhovedet ikke klar til at gå på sommerferie, siger cheftræner Jens Nielsen.

- Men efter udekampen, hvor vi slet ikke præsterede godt nok, så er det ganske fint, at vi slutter af med en fin hjemmekamp.

Selvom sæsonen er ovre tidligere, end cheftræneren måske havde håbet, så er han alligevel ganske tilfreds med sit holds udvikling henover sæsonen, der startede med seks nederlag på stribe.

- Når man tænker på, at vi på et tidspunkt i efteråret var 16 point efter de andre tophold, så synes jeg, at vi kan se tilbage på især den sidste halvdel af sæsonen med stor tilfredshed, lyder det fra chefen, der tror på, at holdet kun bliver stærkere i næste sæson.

- Vi har mange unge spillere på holdet, der hele tiden udvikler sig og kun bliver bedre og bedre, så fremtiden ser bestemt lys ud.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden