Ishockey

Pirates vil udbygge suveræn statistik

Aalborg Pirates har ikke tabt en ligakamp i Frederikshavn i 33 måneder

Kasper Degn (nummer 9) og resten af Aalborg Pirates håber på at kunne udbygge en suveræn statistik. Arkivfoto: Michael Koch
Kasper Degn (nummer 9) og resten af Aalborg Pirates håber på at kunne udbygge en suveræn statistik. Arkivfoto: Michael Koch

FREDERIKSHAVN: Fredag aften er der nordjysk lokalopgør, når Frederikshavn White Hawks byder Aalborg Pirates op til dans. Høgene slog piraterne i Aalborg for en uge siden, men en derbysejr på hjemmebane ligger længere tilbage i hukommelsen.

Vi skal således 33 måneder tilbage til 18. januar 2011 for at finde aalborgensernes seneste liganederlag i Frederikshavn. Dengang blev det til en sejr på 5-3 til høgene, men i de efterfølgende fem opgør på Skøjtealleen i Frederikshavn har Aalborg trukket det længste strå.

- Det er en god statistik at tage med, og det giver tro på, at vi tager endnu en sejr deroppe, siger piraternes forward Kasper Degn.

Revanche til gode

Forwarden har dog ikke glemt nederlaget på 5-7 til lokalrivalerne, der blot er en uge gammelt.

- Det er en ny kamp, men det er klart, at vi rigtig gerne vil revanchere os. Vi vil rigtig gerne prøve at spille 60 gode minutter. Det har vi svært ved, og det skal man for at vinde hockeykampe, siger Kasper Degn.

En sejr er også målet for Frederikshavn White Hawks, hvor assistenttræneren forsøger at nedtone den negative statistik.

- Jeg vidste godt, at vi ikke vandt sidste år, men jeg kunne ikke huske, at vi ikke vandt året før. Statistik kan man bruge til mange ting, og noget statistik kan man ikke bruge til noget. Nu går det jo os imod, og så er det lettest at sige sådan, siger Mike Grey.

Ligakampe mellem Frederikshavn og Aalborg i Scanel Hockey Arena:

29.01.2013: 1-2

10.01.2013: 2-3

23.11.2012: 0-3

30.12.2011: 1-5

18.10.2011: 4-5

18.01.2011: 5-3

Kilde: www.al-bankligaen.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden