Plageånd i kørestol smidt ud af fogeden
Beboerklager hjalp - boligselskab smed manden ud
Opdateret kl. 19:18
SJÆLLAND: I lang tid har flere beboere i Boligselskabet Sjællands afdeling Solparken på Lysalléen i Trekroner klaget over én enkelt af deres naboer, der ifølge de andre beboere terroriserede hele området. Nu er den pågældende mand blevet smidt ud. Det skriver DAGBLADET Roskilde.
DAGBLADET Roskilde modtog både anonyme henvendelser og talte med beboere i området, der fortalte, at manden, der sidder i kørestol, i fuldt dagslys sad i lejligheden og rørte ved sine kønsdele, at han var skyld i mistænkelig trafik, narkohandel, ballade, og at han havde en hjælper, der cyklede rundt i området med stoffer og mødte kunder ved søen ved RUC.
Kørestolsbrugeren skulle desuden have truet flere beboere i området.
Boligselskabet Sjælland oprettede en sag på beboeren allerede i juli sidste år, og nu har boligretten truffet en afgørelse om, at manden skulle smides ud. I denne uge blev kørestolsbrugeren så sat ud af fogeden, oplyser boligselskabet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.