Planlæg din påske og undgå madspild

Organisationen Stop Spild Af Mad lancerer en ny guide med gode råd til at "sætte skraldespanden på slankekurforhindre madspild

Arkivfoto

Arkivfoto

DANMARK:Planlægning, planlægning og atter planlægning.

Det er nøgleordene for organisationen Stop Spild Af Mad, forud for en af de højtider på året, hvor der spildes mest mad.

Ifølge organisationen kan planlægning nemlig sætte skraldespanden på slankekur.

Ifølge tal fra Landbrug & Fødevarer udgør madspildet i påskeugen 279 mio. kr. Danskerne køber ind for 24 procent mere i påskeugen sammenlignet med en gennemsnitlig uge i løbet af året. Og for hver gang, danskerne bruger 1.000 kr. på påskemad, ender mad for 140 kr. i skraldespanden, lyder det fra Stop Spild Af Mad.

Ny guide

Derfor lancerer organisationen mod madspild en ny praktisk guide til at undgå madspild i påsken.

Guiden anbefaler, at planlægningen starter allerede før påsken.

Sørg for eksempel for at gøre plads til påskens mad ved at spise de gode rester og madoverskud i køleskabet og i fryseren, så der skabes plads til Påskens mad.

En anden ting er at undgå onsdagen før påske og lørdagen mellem Langfredag og Påskedag, fordi de som regel blandt de travleste dage for landets supermarkeder.

Men man behøver ikke at hamstre al mad til påsken på én gang. Som følge af den liberaliserede lukkelov holder mindre supermarkeder åbent på helligdage.

Derved behøver man ikke at købe det hele ind på én gang.

Gode råd til at undgå madspild

Birgitte Escherich, Ambassadør for forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og direktør i Kostkompagniet, har formuleret disse praktiske råd. For efter påskefrokosten kan rester fra mange retter anvendes i nye varianter:
Lammekølle: Rester af lam kan bruges til en hjemmelavet shawarma (pitabrød med lam og salat og yndlingsdressing) eller til biksemad sammen med rester af kartofler/kartoffelsalaten eller de bagte kartofler.
Karrysild med æg: Silden kan holde sig i længere tid, så hurtig på køl med den og spis sildemadder de næste par dage. Æg kan bruges til karrysalat.
Dildsild: Dildsild kan også holde sig i sin lage, så hurtig på køl med den og brug den som pålæg de næste par dage. Hak silden og bland den sammen med evt. en rødbedecreme, så har du en stjerne-udgave af en sildesalat.
Kyllingesalat med stegte champignons: Hvis man mikser selleri/champignon-sautéen, dressingen og kyllingekødet sammen efterhånden, som man serverer, kan kyllingen bruges til kylling i karry. Selleri/champignons kan komme i en suppe eller være tilbehør til et stykke stegt kød. Eller de kan fryses til brug i en suppe.
Kartoffelsalat eller bagte kartofler med hvidløgssmør: Kartofler kan bruges til kartoffelsuppe. Som mos i fars - også kaldet kød-forlænger - gerne sammen med selleri/champignon-sautéen. Som kartoffelkroketter stegt på panden. Eller i brøddej. Eller i en gammeldags Mazarinkage med marcipan.
Brød: Alt brød kan opløses i vand og genbruges i ny dej. Knækbrød kan holde sig i en kagedåse og også spises som snack med god dip.

Bedre mad

Og så skal vi lave bedre mad - ikke mere mad: I en tidligere Epinion-undersøgelse for Stop Spild Af Mad svarer hele 76 procent af danskerne, at de har det svært at beregne, hvor meget mad der skal laves til påskefrokosten. Hav derfor styr på, hvor mange der kommer til påskefrokosten, og hvem er de. De yngre og de mere fysisk aktive medlemmer af familien spiser ofte mere end de ældre. Tommelfingerreglen for portionsstørrelser for gennemsnitlige voksne er ca. 500 gram mad til en frokost og ca. 700 gram til en middag - inklusiv brød.

Er der seks gæster til påskefrokosten, behøver du ikke lave mad til ni.

Du kan også vælge mindre størrelser på fade og tallerkener: Jo større tallerkenen er, desto mere er dine gæster motiverede til at fylde den op med mad.

Hurtigt på køl

For at madrester fra påskebordet bedre kan gemmes, skal du vente med at sammenblande enkeltdelene i hver ret til lige før servering.

Så er det nemmere at anvende dem i retter dagen efter. Eksempelvis salat for sig, dressing for sig, kartofler sig sig, mm. Derved får du nemmere ved at genbruge resterne, lyder rådet i pressemeddelelsen fra Stop Spild Af Mad.

Husk også at få resterne hurtigt på køl, og så skal du have en plan med dem. Hvis du har en "jeg gemmer rester, så jeg nok kan bruge dem i morgen" indstilling, så bliver i morgen hurtigt til i overmorgen, og til sidst ender resterne alligevel i skraldespanden. Hav allerede en plan med dine madrester i det øjeblik, du sætter dem i køleskabet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.