Polak udvises for at bære kniv på diskotek
Anholdt natten til søndag - fik fængselsdom få timer efter
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:59
FREDERIKSHAVN: En 32-årig mand fra Polen blev søndag eftermiddag idømt fængsel samt udvisning af Danmark, efter han kun få timer forinden var blevet anholdt på et diskotek i Frederikshavn, hvor han havde medbragt en kniv.
Den danske våbenlov er blevet strammet markant efter talrige knivstikkerier i nattelivet, og den skærpelse fik konsekvenser for den polske mand.
Ifølge hans egen forklaring ved et grundlovsforhør ved retten i Aalborg søndag er han i Danmark for at arbejde for et stort dansk vindmøllefirma.
Natten til søndag befandt han sig på diskoteket Buddy Holly på Søndergade i Frederikshavn, og her blev han anholdt ved 03-tiden, da en specialpatrulje fra politiet konstaterede, at han havde en kniv på sig.
Ved grundlovsforhøret søndag ved middagstid erkendte han og fik sin dom med det samme, en såkaldt straksdom. Den lød på syv dages fængsel med efterfølgende udvisning af Danmark og indrejseforbud i seks år. Han blev bragt direkte til afsoning.
Det oplyser anklager Kim Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.