EU

Polen har intet at gøre med retsstat

Selvfølgelig skal EU-love udfordres - men...

Af Pernille Weiss

medlem (K) af Europa-Parlamentet, Wildergade 26, 1408 København K.

POLEN:Hør lige her! Selvfølgelig må EU-love udfordres. Ligesom dansk lov bliver det, når en sag afgjort ved én domstol appelleres til næste niveau. Det er en af grundpillerne i en retsstat. Men når Polens nuværende regering dirigerer den polske forfatningsdomstol til at konkludere, at dele af EU-lovgivningen ikke gælder i Polen, så handler det ikke om noget, der er i nærheden af retsstatens praksis og værdier, men om en totalitær regerings overgreb på samme.

Det siger jeg klart og tydeligt fra overfor.

POLEN HAR i dag ikke uafhængige domstole. Sådan har det været længe. Alt for længe. Og derfor var det også på høje tid, at Europa-Parlamentet tog det syvårige budget (MFF’en) og det gigantiske genopretningslån som gidsel for at få lavet ”retsstatsmekanismen” med hvilken vi kan nægte at udbetale EU-midler til lande, som træder retsstatens principper under fode.

SÅ LANGT - så godt. Problemet er bare, at Polen (og Ungarn) af den altid kompromissøgende kansler Merkel fik lov til at kræve retsstatsmekanismen prøvet for EU-domstolen før den tages i anvendelse.

Det svarer til, at nye færdselsregler, der skal forhindre dødskørsel på vejene, ikke må bringes i anvendelse før Højesteret har gransket lovens ord, som de er forfattet af den lovgivende forsamling i Folketinget.

I en retsstat laves lovene af politikerne og i spørgsmål, hvor loven måske er overtrådt, dømmer domstolen efter loven.

Domstolene skal ikke godkende love før love er lov. Og derfor skal EU-domstolen egentligt ikke godkende eksempelvis ”retsstatsmekanismen” før den tages i anvendelse.

NU HAR Polens regering så trukket kraftigt i marionettrådene til deres egen forfatningsdomstol, at den er blevet tvunget til at udtale, at udvalgte EU-love ikke står over polsk lov. Og flere såkaldt ”mere-end-Pernille-Weiss-konservative” kommentatorer inklusive Dansk Folkeparti jubler. ”Så kan de lære det, de føderalister i Bruxelles!”, synes at være parolen fra den limpin, de er hoppet på, fordi de tror, at det er ved at undsige retsstaten, at man får mere respekt for nationalstaten. Sikke noget vås! Medmindre man altså ikke er demokrat. Medmindre man vil totalitarismen og alt det, der er andet end demokratisk. Men det vil jo svare til, at kommuner i Danmark skulle kunne melde sig ud af færdselsloven, arbejdsmiljøloven eller ytringsfrihedsloven - eller hvad man nu havde lyst til for enten at overlade alt til fri anarki eller det stik modsatte.

MÅSKE EN morsom tanke – men også absurd uhyggelig. I en retsstat. Og dén vil jeg til enhver tid kæmpe for. Også over grænser. Fordi det er min opgave som medlem af det europæiske parlament, hvor vi folkevalgte fra 27 lande er sat sammen i 7 partigrupper på tværs af landegrænser.

I MIN gruppe, Den Europæiske Folkepartigruppe, EPP, har vi medlemmer fra alle lande. Som den eneste gruppe i parlamentet. Det er enorm styrke og nogle gange også en kæmpe udfordring, for alle europæere ser ikke ens på alt. Heller ikke i eget parti. Vi er dog helt enige om at stå last og brast med vores polske kollegaer. De repræsenterer store dele af den polske opposition. Donald Tusk er tidligere polsk statsminister og i dag formand for EPP-partiet. Og i min gruppe sidder flere tidligere ministre og en tidligere præsident fra Polen. Plus enken efter borgmesteren fra Gdansk, som kæmpede for retsstatens beskyttelse af mindretal og minoriteter.

SKULLE DE ikke have min fulde opbakning til at forsøge at vælte den siddende regering, som har ført Polen ind på totalitarismens mørke vej væk fra demokrati? Skulle de ikke vide, at jeg godt tør sige fra overfor dem, der synes Polens nuværende regering gør nationalstaterne en tjeneste, når de forsøger at trævle retsstatens principper i EU-samarbejdet op? Selvfølgelig skal de det! Og det samme gælder alle jer, som også vil EU som den demokratiske forening af stærke og selvstændige nationer, hvor hvert land klare sit og alt det, man godt kan selv – og som står last og brast i kampen for at løse de udfordringer intet land i Europa kan klar alene: Krige, klima, markedsmekanismer, migrantstrømme, pandemier, katastrofer og så videre. Fordi vi har lavet fælles love for det, der gør os stærke sammen og det, der giver de mindste de samme rettigheder som de største. Som man gør det i retsstatens navn og ånd.

DERFOR blander jeg mig i Polens valg. Som den partikammerat jeg er og med samme uforfærdethed, som jeg sammen med Søren Pape lagde for dagen, da ungarske Orbans parti, Fidez, skulle rette ind – eller smides ud af EPP for deres brud på retsstatens værdier og principper.

Det, Polens nuværende regering har gang i, har intet med retsstat og demokrati at gøre, selvom de pakker det ind i en retorik, der lyder som forsvar for nationalstaten. De vil vinde næste valg ved at sætte polakkerne overfor en falsk modsætning mellem EU-samarbejdet og retten til at lede eget land. Og de vil lave højlydt ballade mod at retsstatsmekanismen bringes i anvendelse, så de kan få adgang til de enormt mange milliarder, som de ellers kun får, hvis de ”opfører sig ordentligt”.

NATURLIGVIS skal vi have dybeste respekt for at grænsen mellem national selvbestemmelse og fælles regler på tværs af grænser altid kan udfordres og at denne diskussion ikke må holdes ud i strakt arm, fordi den er svær at tage fra tid til anden. Men den skal tages uden at krænke demokrati, retsstat og fælles regler, man selv har forpligtet sig på ved sin indtræden i EU.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.