Politi: Dyre alkometre er bare legetøj

Pengene er bedre givet ud til en taxa hjem, mener leder af færdselsafdeling hos politiet

Arkivfoto
Arkivfoto

HELE LANDET: Julefrokosterne byder på både snaps og juleøl, og så kan det være fristende at teste sin promille med et nyindkøbt alkometer, inden man sætter sig i bilen og kører hjem.

Men man skal ikke sætte sin lid til hjemmekøbte alkometre, siger vicepolitiinspektør Knud Reinholdt, der er leder af færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Man kan ikke være sikker på, at promillen er under 0,5. Det kan man ikke bruge den til. Det er populært sagt kun et stykke legetøj, siger Knud Reinholdt til DR Syd.

Ingen rettesnor

Hos webbutikken med24.dk sælger man tre gange så mange alkometre i juletiden, og hos testdig.dk oplevede man en stigning i salget på 65 procent fra december til oktober sidste år.

Men selvom man har købt et dyrt alkometer, så skal man ikke bruge det som rettesnor for, hvornår man må køre bil, siger Knud Reinholdt. Din private måling får ingen ret.

- Vi tager dig med til en blodprøve, hvis vores alkometer viser over 0,5 i promille, også selvom din egen måling viser under. Så pengene er måske bedre givet ud til en taxa, siger Knud Reinholdt til DR Syd.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden