Skagen

Politi efterlyser muligt drabsvåben

Nordjyllands Politi vil gerne have fat i en krydsnøgle, der kan være gerningsvåben til et drab i Skagen

Nordjyllands Politi efterlyser en krydsnøgle, der er set på græsplænen bag Spar Købmanden på Skagavej i Skagen. Den kan være gerningsvåbenet til et brutalt drab på en 20-årig.
Nordjyllands Politi efterlyser en krydsnøgle, der er set på græsplænen bag Spar Købmanden på Skagavej i Skagen. Den kan være gerningsvåbenet til et brutalt drab på en 20-årig.

Opdateret kl. 14:01

SKAGEN: Nordjyllands Politi efterlyser en krydsnøgle, som kan være et af drabsvåbnene til et brutalt drab på en 20-årig mand i Skagen 16. januar.

Krydsnøglen er blevet set på en græsplæne bagved Spar Købmanden på Skagavej tæt på gerningsstedet. Men da politiet ville hente krydsnøglen, var den blevet fjernet, fortæller politikommissær Henrik Staal.

- Krydsnøglen er blevet aktuel i sagen, og derfor er vi selvfølgelig meget interesseret i at få fat i den, da den kan være et muligt gerningsvåben, siger han.

Derfor vil politiet gerne høre fra personer, der kan have taget krydsnøglen med hjem eller ved, hvor den kan være. Har man oplysninger, kan man henvende sig til nærpolitiet i Skagen på telefon 72581051 eller til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Seks personer sigtet

Tre mænd på henholdsvis 27, 28 og 41 år er blevet varetægtsfængslet i sagen, sigtet for drab. Yderligere tre mænd er sigtet, men er blevet løsladt.

Drabet skete mandag aften, hvor den 20-årige blev udsat for særdels grov vold samt stukket flere gange i ryggen med kniv. Den 20-årige svævede mellem liv og død i to dage, inden han døde af sine kvæstelser.

De sigtede nægter sig alle skyldige, og det er endnu uvist, hvad motivet til det voldsomme drab har været, men i grundlovsforhøret kom det frem, at der kan være tale om et narkoopgør.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden