Politi med maskinpistoler skal sikre Kulturmødet
Betjente med skudsikre veste og maskinpistoler skal beskytte højrisiko-arrangement på Mors
Opdateret kl. 13:29
MORS: Der kommer betjente i skudsikre veste og bevæbnet med maskinpistoler til stede under et af arrangementerne ved Kulturmødet på Mors. Det fortæller DR Midt & Vest.
Det sker i forbindelse med, at Jyllands-Postens udlandsredaktør Flemming Rose fredag deltager i en samtale om ytringsfrihed. Flemming Rose var i 2005 med til at offentliggøre Muhammed-tegningerne.
- Der vil være tydelige politifolk til stede. De viser klart, at man er opmærksom på, at det er et højrisiko-arrangement, siger lederen af Kulturmødet, Niels Otto Degn, til DR Midt & Vest.
Han ærgrer sig over, at det er nødvendigt; men han mener også, at det ville være uacceptabelt ikke at være ordentligt forberedt.
Kulturmødet åbner torsdag og varer i 48 timer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.