Frederikshavn

Politi: Ny klub har rocker-relationer

Rockere afviser, at Frederikshavner Klubben er en del af klubben

Arkivfoto: Klaus Madsen
Arkivfoto: Klaus Madsen Pressefotograf Klaus Madsen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:58

FREDERIKSHAVN: Ifølge Nordjyllands Politi er en klub med nære relationer til rockermiljøet ved at slå rod på Lundevej i Frederikshavn. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

- Vi har kendskab til, at en gruppe er ved at etablere sig. Vores opfattelse er, at det drejer sig om en personkreds, som har en vis relation til Bandidos. Vores opfattelse er, at de unge medlemmer af Frederikshavner Klubben har tilknytning til Frederikshavn og Aalborg, siger vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen fra Lokalpolitiet i Frederikshavn til NORDJYSKE Stiftstidende.

Frederikshavns borgmester, Birgit Hansen, er bekendt med, at Frederikshavn nu huser Frederikshavner Klubben.

- Jeg har hørt om det, og overordnet kan jeg sige, at vi byder alle velkommen til Frederikshavn, som vil vores kommune noget godt, siger hun. Birgit Hansen understreger dog, at hun ikke ønsker rockere i sin kommune.

Et medlem af Bandidos i Aalborg, Christian Meyer, siger til NORDJYSKE, at Bandidos ikke er ved at etablere en undergruppe i Frederikshavn.

- Frederikshavner Klubben er en flok gode kammerater, der er sig selv. De har en fælles interesse i motorcykler. De bruger tid sammen på forskellige ting - træner, spiller PlayStation og skruer på motorcykler. De har ikke relation til Bandidos, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden