Trafikpolitik

Politi opruster med flere fotovogne

Mobilt fotoudstyr gør det sværere at opdage fartkontrol, når nye fotovogne kommer til landsdelen

Politiet får syv nye fotovogne, og de to gamle bliver opgraderet med nyt udstyr. Arkivfoto

Politiet får syv nye fotovogne, og de to gamle bliver opgraderet med nyt udstyr. Arkivfoto

NORDJYLLAND:Med indgangen til 2015 modtager Nordjyllands Politi syv nye fotovogne med digitalt udstyr, som betyder, at langt færre fotos af fartglade bilister må kasseres på grund af dårlig kvalitet. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Tidligere har op mod 40 procent af billederne på landsplan måttet kasseres på grund af dårlig kvalitet

Men med de syv nye vogne øges ikke alene kvalitet og kontroltrykket til ni biler - når Nordjyllands Politis to nuværende fotovogne får digitalt kamera i første kvartal næste år.

Fotovognene er på gule nummerplader som mange andre varevogne og er derfor sværere at spotte, og samtidig er det nye fotoudstyr mobilt.

- Det betyder, at vi kan parkere bilen i en indkørsel og så have kameraet placeret på fortovet, forklarer politiassistent Bent Mathiesen fra den Automatiske Trafik kontrol hos Nordjyllands Politi.

Dermed er det ikke tilstrækkeligt for trafikanter, der kører for hurtigt, at holde udkig efter varevogne parkeret i vejsiden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst