Politi: Pas på snedriver på motorvejen

Fygning skaber trafikale problemer - sne- og isglatte veje især i Vendsyssel

Arkivfoto

Arkivfoto

NORDJYLLAND:Blæsten kan stadig skabe trafikale problemer på de nordjyske motorveje i Vendsyssel.

Vinden danner små snedriver, og på vejen er der is, som bilisterne har svært ved at se. Det har ført til flere uheld lørdag aften og natten til søndag.

- Der er grund til at advare folk om, at der ligger sne på både E39 og E45. Det er især et problem i de nordgående spor, siger vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.

Han råder bilisterne til at nedsætte farten.

Sent lørdag eftermiddag og aften registrerede politiet inden for en time tre uheld, som medførte, at biler væltede om på taget.

Senere lørdag aften og natten til søndag har der også været flere uheld, dog uden at personer er kommet alvorligt til skade.

I tidsrummet fra kl. 22.30 til omkring midnat skete der tre uheld på E39.

Vejdirektoratet melder søndag morgen om sne- og isglatte veje i Vendsyssel, så der er god grund til at køre forsigtigt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.