Politi: Ros til trafikanter under løb
Der har ikke været farlige episoder eller anden surhed fra bilisternes side under Aalborg Halvmarathon, oplyser vagtchef
Opdateret kl. 18:39
AALBORG/NØRRESUNDBY: Stor ros til trafikanterne for at udvise tålmodighed og overbærenhed.
Sådan lyder det fra vagtchef Bruno Brix efter afviklingen af Aalborg Halvmarathon med deltagelse af 5.800 løbere, der undervejs blandt andet skulle passere Limfjordstunnelen og Limfjordsbroen.
I den sammenhæng var tunnelen sydgående rør spærret i lige omkring to timer, hvor trafikken blev ledt over i det nordgående rør.
- Det foregik ifølge mine oplysninger alt sammen i god ro og orden, og det kunne ganske enkelt ikke gøres hurtigere. Hvis der har været episoder, så hra det været i småtingsafdelingen, lyder det fra vagtchefen, der hele vejen kunne følge med på overvågningskameraerne i tunnelen og på Limfjordsbroen.
Bruno Brix oplyser, at der en kort overgang også var nogen kødannelse på Limfjordsbroen, da løberne skulle tilbage over broen til Aalborgsiden af Limfjorden, hvor der var start og mål tæt ved Nyhavnsgade.
- Alt i alt et fint arrangement, hvor der ikke var meget at komme efter, konstaterer en tilfreds vagtchef.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.