Politi: Sæt farten op
Nysgerrige eller overforsigtige bilister skabte kilometerlang kø på motorvej, da lastbil udbrændte torsdag eftermiddag
STØVRING: - Det er direkte uansvarligt. Vi måtte gå i trafikradioen og opfordre folk til at sætte hastigheden op. Folk må ikke sætte hastigheden ned til mellem 30-40 kilometer i timen på et sted, hvor der må køres 130 kilometer i timen, bare fordi de skal se, hvad der sker i det modsatte spor. Det kan være livsfarligt.
Sådan lyder opsangen fra vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi, efter at en brændende lastbil skabte kilometerlange køer - ikke bare i det nordgående spor, der blev spærret i flere timer, men også i det sydgående spor.
Her satte bilister farten ned - nogle helt ned til 30-40 kilometer i timen - enten fordi de var bange for at køre gennem den røgfane, som vinden sendte tværs over motorvejen fra den brændende lastbil, eller fordi de var nysgerrige og lige skulle se, hvad der var sket i det nordgående spor.
Nye uheld
- Det skabte nogle lange køer i det sydgående spor, for når folk sænker hastigheden så meget, så går det hele nærmest i stå. Og er der bare en trafikant, der ikke er opmærksom på kødannelsen, så sker der nye uheld, siger Per Jørgensen.
Han understreger, at røgen ikke var farlig at køre igennem.
- Det kan jo være, at nogle bilister er blevet forskrækkede over røgen, men hvis røgen var farlig, så kan bilisterne være forvisset om, at så havde vi med det samme spærret motorvejen i det sydgående spor også. Så det er bare om at komme videre, understreger vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.